God Påske!

Kære medlemmer, instruktører, hjælpere og sponsorer

Vi vil fra bestyrelsens side gerne ønske jer alle en rigtig god påske!

Samtidig vil vi gerne sige mange tak for en sæson, som jo desværre ikke helt blev som vi ønskede, og som igen i år afsluttes uden vores traditionelle forårsopvisning. I har alle udvist stor tålmodig, og mange har støttet op, når der har været mulighed for delvise åbninger af holdene. 

Enkelte hold er stadig i gang med udendørstræning, hvilket vi er meget glade for kan lade sig gøre.

 Og så satser vi ellers stærkt på at vende tilbage til næste sæson, og vi glæder os meget til at se jer ude på holdene igen.

M.v.h.

Bestyrelsen

gabor-juhasz-B1Zyw7sdm5w-unsplash kopi.jpg

Opdatering på restriktioner og aktivitet i foreningen

Kære alle

Efter regeringens udmelding d. 24/2 arbejder foreningen på snarest muligt at kunne starte nogle hold op udendørs (maks 25 deltagere), og dermed få lidt gang i foreningen igen. Vi giver besked så snart vi får styr på detaljerne, så hold jer opdateret på vores Facebook side, her på hjemmesiden og på jeres mail.

Det er desværre ikke muligt at genåbne for indendørs aktiviteter endnu, men vi følger udviklingen nøje, og håber naturligvis at dette også snart vil være muligt.

Tak for jeres tålmodighed indtil videre i denne sæson, vi håber på snart at se jer ude på holdene igen.

Mvh

Bestyrelsen

Dobbelt Jubilæum!

I denne måned, januar 2021, kan vi i bestyrelsen for Stige GF fejre dobbelt jubilæum.  

Ingrid Andersen har i 25 år været en trofast, stabil og myreflittig del af vores bestyrelse; de seneste år som suppleant, men ikke mindre aktiv af den grund. Altid parat og til rådighed, hvis du på nogen måde kan. Stort Tillykke og Tak til dig Ingrid!

Samtidig et lige så stort Tillykke og Tak for 15 år i bestyrelsen til Annemarie Madsen, vores formand siden 2014. Du står sikkert i front for vores arbejde; positiv, stabil, grundig og altid velforberedt til en given aktivitet. 

 Således en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer begge.

Hilsen fra "vi andre" i Bestyrelsen

143603225_3524814407572687_4120112230876970013_o.jpg

Nedlukning forlænges til 7. februar

Til alle instruktører, hjælpeinstruktører og medlemmer 

Det er med ærgrelse, at vi endnu engang skal forlænge nedlukningen af Stige Gymnastikforening, men vi må følge de retningslinjer, der udstikkes. 

Nedlukningen er foreløbigt frem til 7 februar 2021.

Vi kan opfordre til en gåtur med familien, og håber vi alle ses inden længe. 

Mvh 

Bestyrelsen, Stige Gymnastikforening

Godt nytår + Fortsat nedlukning af aktiviteter i SGF

Kære Instruktører, hjælpeinstruktører og medlemmer

Allerførst vil vi fra bestyrelsen ønske jer et RIGTIG GODT NYTÅR!! Vi håber i alle er kommet godt ind i 2021. 

Vi er desværre endnu ikke på vej til at åbne op for vores aktiviteter i SGF, hverken for børn eller voksne. Dette er vi selvfølgelig meget kede af. Der er jo ikke noget vi hellere vil, end som alle andre, at komme tilbage til normale tider.  

Som tidligere nævnt er det vores statsminister Mette Frederiksen, der bestemmer. Der bliver ingen træning før tidligst d. 18. Januar 2021. Hvad der sker derefter, om vi må starte normalt, starte med de 10 personer eller noget helt tredje er der ingen, der kan spå om. Vi må afvente nærmere information. 

Vi har som før omtalt besluttet at rykke vores generalforsamling til 25. Februar 2021, hvilket vi håber bliver en mulighed. OBS Vi mangler stadig en ny kasserer. Går du og overvejer/ønsker du at høre lidt om opgaverne så kontakt Annemarie Madsen sgf.formand@gmail.com eller Gunde Jepsen stigegf.kasserer@gmail.com 

Vores opvisning i Stige hallen d. 15. Marts er der nok heller ikke den store chance for vi kan afholde. Måske kan det erstattes af noget udendørs eller afvikles senere?? Dette er heller ikke muligt at afklare lige nu. 

En ting er dog helt sikkert. Stige gymnastikforening vil gøre alt for at det hele kommer i gang så hurtigt som muligt. Vi har så mange dygtige og engagerede instruktører og hjælpere samt dejlige medlemmer, som brænder for at komme i gang igen. Vi kan bare ikke sige noget om hvornår. 

 

Med mange hilsner fra 

Bestyrelsen Stige gymnastikforening

Glædelig Jul!

Kære alle medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere

 

I ønskes alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. 

Vi vil fra bestyrelsens side sige tak for den store tålmodighed på holdene i denne sæson. Først med sprit, afstand, forskellige indgange og begrænset social samvær. Derefter ændring af hold størrelse. Nu en nedlukning til efter nytår.

 Den altid hyggelige nytårskur i samarbejde med Stigeløberne, er desværre aflyst. Men vi opfordrer til at man får gået/løbet en tur alligevel. 

 Den årlige generalforsamling i januar, har vi valgt at rykke til torsdag d. 25. februar 2021. Der er stadig brug for en ny kasserer. Der er ingen forening uden en kasserer. Dagsorden følger først i det nye år. 

 Håber at se jer alle til god motion i det nye år. 

 

Mange hilsner fra Bestyrelsen i Stige gymnastikforening

Billede1.png

Nedlukning af alle hold i SGF

Kære alle medlemmer og Instruktører 

På baggrund af regeringens udmelding d. 7/12 lukker alt aktivitet i Stige gymnastikforening ned fra onsdag d. 9. December 2020 indtil videre frem til 3. Januar 2021

Dette gælder for alle mor, far og barn hold, børnehold og voksenhold. Vi er selvfølgelig ærgerlige over det, da der er gjort så stort et arbejde, fra instruktørernes side, for at alle kunne komme trygt til træning.  

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi håber selvfølgelig at vi kan ses i det nye år. 

 Mvh

Bestyrelsen SGF